The­resa Sca­ve­ni­us: Hvem skal be­ta­le reg­nin­gen for den næ­ste mu­te­re­de virus?

[Debatindlæg bragt i Børsen]

Det er en kendt sag, at kødindustrien bidrager til klima- og biodiversitetskrisen. Mindre belyst er det, at kødindustrien også udgør en bombe under folkesundheden og samfundsøkonomien.

Det er kun et spørgsmål om tid før den næste muterede virus opstår i den danske kødindustri og spreder sig til mennesker på samme måde som COVID-19 gjorde det. Hvem skal betale regningen, når vi er tvunget til at lukke samfundet ned næste gang?

I Momentum mener vi, at det selvfølgelig skal være industrien selv. Under corona har vi taget det for givet, at det er os skatteborgere og virksomheder, der skal stå med regningen. Men hvis den næste farlige virus kan spores direkte til en svinestald, så skal landmanden og industrien selvfølgelig selv betale regningen for evt. nedlukning og omkostninger for andre brancher.

Hver dag i de danske industri-stalde gambler vi med vores sundhed og samfundsøkonomi. Stort set alle industrigrise i Danmark er smittet med svineinfluenza. 70 pct. af den danske svineproduktion sker i stalde med flere end 5.000 grise. Det betyder, at der hver dag er høj risiko for, at svineinfluenzaen muterer og smitter mennesker. Spørgsmålet er ikke om men hvornår det sker.

Hvis en mutation opstår og spreder sig til mennesker, så kan det hurtigt blive meget dyrt. Vi mener i Momentum, at alle animalske producenter skal tegne en forsikring imod zoonoser (sygdomme der smitter fra dyr til mennesker). Enten som enkelte landmænd eller som branche.

Producenterne står selvfølgelig selv for den eventuelle regning for den risiko de løber i deres produktion. Det giver bestemt ikke mening at skubbe regningen videre til skatteborgere og andre brancher, der risikerer konkurs eller tabt indtjening under næste nedlukning.

Lige nu agerer vi skatteborgere og andre virksomheder kødindustriens forsikringsselskab. Fordi vi står med regningen den dag, at vi er tvunget til at lukke hele eller dele af samfundet ned igen. Det er moralsk forkert, men også økonomisk urimeligt.

På det private forsikringsmarked er det usandsynligt, at et forsikringsselskab vil tegne en police, der dækker en nedlukning af samfundsøkonomien. Det er simpelthen en dårlig investering for en privat virksomhed, så hvorfor i alverden gør vi det så som samfund?

Som samfund skal vi derfor tvinge alle animalske producenter til at tegne en ansvarsforsikring. Kan de ikke finde et forsikringsselskab, må de lukke. Vi gider ikke længere agere skraldespand for industriens risikable forretningsmodel.