SPØRGSMÅL & SVAR

Kan jeg give Momentum en vælgererklæring, selvom jeg har givet en vælgererklæring til et andet parti?

Ja. Hvis du har afgivet en vælgererklæring til et parti, som endnu ikke har opnået de nødvendige 20.000 vælgererklæringer, så kan du altid ændre din erklæring.

Hvis du har afgivet en vælgererklæring til Veganerpartiet eller Kristendemokraterne kan du altså derfor ikke støtte Momentum med en vælgererklæring, da din underskrift er låst fast indtil næste valg.

Skal jeg stemme på Momentum, hvis jeg giver jer en vælgererklæring?

Nej, en vælgererklæring betyder bare, at du støtter, at partiet bliver opstillingsberettiget. Ved valget kan du frit vælge, hvem du vil stemme på.

Er I et venstreorienteret parti?

Ja. Ideologisk og politisk hører vi til på venstrefløjen, fordi vi går ind for økonomisk omfordeling og en velfungerende velfærdsstat, der varetager kollektive opgaver som sundhed, uddannelse, osv. Vi bekender os mere specifikt til centrum-venstre, fordi vi ikke er socialister, kommunister eller socialdemokrater. Vi værner om borgernes frihed gennem demokrati, retsstat og et reguleret frit marked.

Hvorfor er der brug for et helt nyt parti?

Ingen af de eksisterende partier sætter klimaet først, håndterer klimakrisen som en krise, tager ansvar eller har en ordentlig analyse af, hvilken politik der skal til. Derfor mener vi der er behov for et nyt parti, der er skabt med det klare formål at bidrage til at løse klimakrisen.

Helt overordnet er det positivt med nye partier. Det er naturligt i den brydningstid, vi befinder os i. Menneskeheden står overfor den største omstilling nogensinde, så selvfølgelig er der mange forskellige bud på, hvordan det skal ske. Vi skal finde nye svar på, hvordan vi kan leve inden for de planetære grænser. Det kræver helt nye politiske ideer. Nogle af de gamle partier vil uddø, hvis de ikke formår at forny sig.

En god sammenligning er industrialiseringen og vandringen fra land til by for omkring 150 år siden som skabte en lang række nye politiske strømninger og endte med udviklingen af velfærdsstaten. Nu er alle velfærdspartier. Vi kommer ikke til at være det sidste grønne parti. I fremtiden vil alle være grønne partier.

Er I et enkeltsagsparti?

Nej. Klimakrisen er ikke en enkeltsag ligesom som dyrevelfærd eller indvandring. Klimapolitik rækker ind i alle politiske områder (geopolitik, transport, migration, distriktspolitik, byggeri, uddannelse, sundhed etc). Det er den store omstilling af samfundet, vi skal i gang med.

Derudover betragter vi den manglende evne til at håndtere klimakrisen som et symptom på et politisk system, der har fejlet på mange niveauer. Vi er især bekymrede for demokratiets tilstand, stigende ulighed, forskningsfrihed og digitale rettigheder.

Stiller Momentum også op til kommunalvalget?

Ja, vores ambition er at stille op til kommunalvalget efteråret 2021.

Stiller Momentum også op til Europa-Parlamentsvalget?

Ja, vores ambition er at stille op til Europa-Parlamentsvalget.

Hvilken statsministerkandidat peger I på?

Mette Frederiksen (venstrefløjens statsministerkandidat). Som tingene ser ud nu, er det det eneste realistiske. Vores samarbejdspartnere ligger på venstrefløjen, der tager klimapolitik mest alvorligt. Men vi har etableret et nyt parti netop for at udfordre den politik, som Socialdemokraterne under Mette Frederiksen fører.

Har I ultimative krav?

Nej, vi arbejder pragmatisk og vurderer løbende, hvad der er den bedste strategi til at få mest mulig klimapolitik gennemført. Målet er maksimal indflydelse. Nogen gange vil det være at nedlægge veto. Andre gange vil det være kompromisser. Som nyt parti er den bedste strategi i første omgang at påvirke politik gennem den offentlige debat.

Hvis vi en dag bliver valgt ind, vil strategien være at udnytte det parlamentariske forhandlingsrum maksimalt. Det kunne f.eks. være at nedlægge veto imod finansloven eller andet. Vores politiske strategi vil selvfølgelige også afhænge af hvor mange mandater vi har og om vi er tungen på vægtskålen eller parlamentarisk irrelevante.

Går I ind for modvækst?

Vores krise- og stabiliseringspolitik tager ikke udgangspunkt i diskussionen om vækst og anti-vækst. Klimakrisens hovedproblem er ikke forbrug i sig selv, men det fossile forbrug. Derfor handler det for os om at stoppe det fossile forbrug, ikke forbrug generelt. Vækst eller ej skal krisen håndteres.

Hvordan forholder I jer til biodiversitetskrisen?

Vi betragter biodiversitetskrisen som en del af klimakrisen. Genskabelse af vild natur hjælper helt konkret med at trække CO2 ud af atmosfæren. Studier viser, at en tredjedel af de samlede CO2 reduktioner frem mod 2030 kan komme fra naturlige klimaløsninger. Vi skal give meget mere plads til skove, enge, moser og vild natur, fordi det fremmer biodiversitet og samtidig beskytter mennesker, der rammes af klimaforandringer.

Hvorfor kan de andre rød-grønne partier ikke løfte opgaven?

Fordi ingen af dem prioriterer klimaet først. Flere af dem har rigtig god klimapolitik, men de vælger at prioritere andre politikområder på bekostning af klimakrisen.

Vi har selvfølgelig meget nøje overvejet, om det ville være bedre at melde sig ind i et af de etablerede partier og kæmpe for forandring derfra. Men vores analyse er, at det politiske system er låst fast i en forældet tankegang om klimapolitik. Klimapolitik opfattes som et politikområde på linje med andre områder som landbrug, skolepolitik osv.

De eksisterende politiske partier har accepteret en klimapolitik, som reelt er erhverspolitik, eksportfremme og greenwashing. Vi mener, det er på tide at hæve barren for, hvad vi vil acceptere som rigtig klimapolitik.

Derudover tænker vi også, at vi har brug for en meget fokuseret organisation, både i Danmark og internationalt, der er designet specifikt til at løse klimakrisen.

Hvorfor ikke Enhedslisten?

Vi deler mange værdier og klimapolitiske ambitioner med Enhedslisten og vil helt sikkert støtte og samarbejde om det meste. Men politisk adskiller vi os markant på en række afgørende områder:

• EU og internationalt samarbejde: Enhedslisten vil melde Danmark ud af EU. Vi mener derimod, at EU er vores vigtigste politiske institution i kampen for at løse klimakrisen.

• Ideologisk grundforståelse. Enhedslistens politiske analyse tager udgangspunkt i klassekampen med socialisme som endemål. Vores ideologiske mål er ikke socialisme, men en styrket velfærdsstat, demokrati og retsstat.

Hvorfor ikke Veganerpartiet?

Vi deler Veganerpartiets kamp imod dyremishandling og for omstilling af landbruget. Men vi mener deres fokus er for snævert til at løse en international kompleks systemisk krise som klimakrisen. Desuden deler vi ikke veganisme som ideologisk grundlag for politik. Vi ser dog frem til at samarbejde, f.eks. i form af valgforbund frem mod KV og Europa-Parlamentsvalg.

Hvorfor ikke Frie Grønne?

Vi deler rigtig mange værdier og synspunkter om klimakrisen med Frie Grønne og støtter deres progressive arbejde for rettigheder, ligestilling og antiracisme. Men vi mener, at klimakrisen kræver endnu mere tydelig fokus og prioritering i både politik og organisation. Vi ser dog frem til at samarbejde, f.eks. i form af valgforbund frem mod KV og Europa-Parlamentsvalg.

Hvorfor ikke Socialistisk Folkeparti eller Radikale Venstre?

Grundlæggende betragter vi ikke SF eller Radikale Venstre som grønne partier med tilstrækkelig fokus på klimaet. Når man for bare to år siden kan stemme ja til at udbyde nye licitationer til ny oliejagt i Nordsøen, så vidner om en grundlæggende dårlig politisk analyse. De har siden skiftet holdning på grund af pres fra aktivister, men de skylder stadig en forklaring. Hvordan kunne de tage så meget fejl for så kort tid siden? Som påstået grønt parti skal man have en analyse, der går ud over populistisk opportunisme og folkestemninger.

Går Momentum ind for kernekraft?

Nej, ikke umiddelbart. Vi er ikke nødvendigvis modstandere af atomkraft, men som det ser ud nu, så er teknologien for dyr, for langsom og for besværlig ift. affaldsprodukter til at blive taget seriøst som løsning på klimakrisen. Vores fokus er vedvarende energi, og her er det muligt at omstille 100 pct. inden 2035. Det kræver bare politisk vilje. Der er med andre ord ikke brug for investeringer i ny atomkraft. Vi går ikke ind for at afmontere nuværende installationer, hvis det fører til yderligere udledninger af drivhusgasser.