Kære Elise

I JP spørger klimaaktivist Elise, hvad der skal til, før hendes generation bliver hørt. Momentums Theresa Scavenius har skrevet et svar til hende.

Kære Elise,

Du spørger her, hvad der skal til, før jeres generation bliver hørt. Jeg har et svar til dig: I skal tage magten. Du skriver, at I har prøvet alt, men det er faktisk ikke helt rigtigt. I har endnu ikke prøvet at gå ind i politik.

Jeg ved godt, at (parti)politik af mange forskellige årsager er ekstremt utiltalende. Jeg har det på samme måde. Men det er svært at komme udenom, hvis man vil ændre verden.

I har prøvet at påvirke magten udefra, og I har nu fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre. Spørgsmålet er, hvad I vil gøre med den viden. Vil I blive endnu mere aktivistiske i jeres metoder? Endnu mere civil ulydighed? Vil I give op? Eller vil I indse, at der kun er én vej, og den går gennem det parlamentariske system?

Jeg har startet klimapartiet Momentum, fordi jeg er præcis lige så frustreret som dig over at se vores politiske system bagatellisere menneskehedens største udfordring nogensinde. Jeg har ligesom dig forsøgt at påvirke magten udefra i mange år, og jeg har indset, at det eneste, der kan gennemtvinge forandring, er at true politikerne på deres job.

Bevægelser og demonstrationer skræmmer ikke politikere. De kigger ned forbi Christiansborg Slotsplads tager en selfie med jer og lover at gøre det hele bedre, men problemet er jo de andre, må I forstå osv. Du har hørt det hele før. Du har måske endda troet på noget af det og håbet, at nu ville der ske noget. Og du er blevet skuffet gang på gang.

Klimabevægelserne har skabt folkeligt momentum og opbakning til ansvarlig klimapolitik, men problemet er, at politikerne bare snakker bevægelserne efter munden uden at foretage de nødvendige hårde valg.

Jeg har sammen med andre skabt et nyt politisk parti, fordi det er det eneste, der kan skabe forandring lige nu. Vi skal true politikerne på deres levebrød og tvinge dem til det. Først når de ser, at de risikerer at miste magten og deres job, hvis ikke de ændrer deres politik, vil vi få bedre klimapolitik.

Vi har folkeligt klimamomentum, men vi mangler stadig parlamentarisk momentum. Vi mangler et parti, der sætter klimaet først med alle de svære valg, som det indebærer. Vi mangler en parlamentarisk bevægelse, der tør stå på klimavidenskaben og sige de ubehagelige sandheder, som de andre partier ikke tør. Vi har levet over evne alt for længe, og nu er vi allesammen tvunget til at stramme bæltet ind.

Man kan selvfølgelig også vælge at melde sig ind i et af de etablerede partier og kæmpe for bedre klimapolitik indefra. Men for mig var det ikke en mulighed. Jeg tror ikke på, at de gamle partier kan forandre sig og gøre op med deres hundredårige traditioner og ideologier.

At håndtere klimakrisen kræver at man prioriterer den. Et par enkelte partier har fin klimapolitik, men når det kommer til stykket, vælger de altid at prioritere andre ting. Det er derfor, at ‘klima først’ er et mantra hos os i Momentum. Krisehåndtering kræver prioritering. Vi kan ikke finde de rigtige løsninger, hvis vi starter med at bekymre os om arbejdspladser, eksport og økonomiske vækst. Ligesom med corona starter vi med krisen. Derefter håndterer vi de problemer, som der opstår.

Vi har valgt at opbygge et klimaparti fra bunden. Det skaber et helt andet fokus end klimapolitik har i de etablerede partier, hvor det bare er blevet tilføjet som politisk punkt for ganske nylig. Det giver mulighed for at starte et helt andet sted og overveje, hvilken politisk organisation vi skal bruge for at håndtere klimakrisen - og ikke hvordan vores nuværende politiske organisation bedst håndterer klimakrisen.

Vi har skabt et klimaparti, der sætter CO2-budgettet øverst, fordi det er sådan videnskabsfolk snakker om klimaet. Glem klimaloven, som med håbløse beregninger og udgangspunkt i tilfældige årstal, slet ikke lever op til Paris-aftalen og målet om 1,5°. Vi bliver nødt til at tænke internationalt og have de svære diskussioner om historisk ansvar og de rige landes forpligtelser. Vi bliver nødt til at ændre debatten, så det bliver uansvarligt ikke at leve indenfor budgettet præcis som det er i den økonomiske debat.

Og ikke mindst har vi skabt et klimaparti, der med rationering af vores begrænsede CO2-ressourcer gør op med alle de andre partiers håbløse klimapolitik, der primært rammer de fattige, mens de rige kan fortsætte med at forurene. Et godt eksempel er flytrafik, hvor 1 pct. af verdens befolkning står for halvdelen af alle udledninger. Balancen er i forvejen fuldstændig skæv, og hvad mon der sker, hvis vi bare gør det dyrere at flyve? Rationering lyder vildt og bringer mindelser om 2. Verdenskrig, men hvis vi skal have alle med på at opgive privilegier, så er det ekstremt vigtigt, at vi alle gør det sammen. Hvis vi ikke er i samme båd, så lykkes det ikke.

Så kære Elise. Jeg har et svar til dig. Du spørger, hvad der skal til, før jeres generation bliver hørt. Og mit svar er, at I bliver nødt til at gå ind i politik, og selvfølgelig helst et klimaparti som Momentum.

Vi har nemlig skabt det politiske parti, som vi selv savnede. Det politiske parti, der kan tage energien fra klimabevægelserne og fakta fra eksperterne med ind i parlamenterne. Vi har skabt et politisk parti, der som det eneste sætter klimaet først. Og vi har brug for din hjælp, hvis vi skal blive stærke nok til at true de andre partier til at handle. Tiden er forbi for læserbreve, venlige opfordringer og debatter. Tiden er kommet til at ignorere dem, der ikke har fattet, at vi står midt i verdenshistoriens største krise. Vi kommer ikke til at overbevise dem. Vi må tage magten fra dem hurtigst muligt.

Problemet er nemlig ikke vores politiske system. Vi har faktisk stærke institutioner, som kan skabe forandring. Problemet er vores nuværende politikere, der ikke ønsker forandring, og derfor skal vi skifte dem ud. Vi har brug for, at klimabevægelserne indser, hvor meget magt de egentlig har og går ind i politik. Ikke kun i Danmark men i hele verden.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, så vi kan ta en kop kaffe og snakke om, hvad vi har af muligheder som borgere.

Venlig hilsen Theresa