Theresa Scavenius: Danmark er en griserepublik

[Debatindlæg i Politiken]

Griselobbyen har inficeret hele vores statsapparat i en grad, der minder om en bananrepublik. Vi bør sætte lobbyisterne stolen for døren. Lidt som vi har gjort med tobaksindustrien.

Theresa Scavenius, talsperson

Ingen beslutninger i Danmark vedrørende kødindustrien bliver taget uden kødindustriens velsignelse. Vi lever i en griserepublik, hvor lobbyorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Danish Crown sidder tungt på statsapparatet og dikterer egne vilkår.

Vi ser det i disse dage, hvor regeringen forbereder et landbrugsudspil. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har allerede meldt ud, at regeringen ikke kommer til at stille samme krav om nedbringelse af drivhusgasser, der skaber klimaet. Er det, fordi der er gode argumenter for, at kødindustrien ikke skal reducere? Nej, det er, fordi der er en berøringsangst over for kødindustrien. Der er nemlig én årsag til, at kødindustrien ikke blot er fredet, men endda får i pose og sæk, hvad angår lempelige krav, kompensations- og dispensationsordninger m.m. Og det er, at vi lever i en griserepublik, hvor erhvervet dikterer egne vilkår.

Tiden at kommet til at sætte griselobbyisterne stolen for døren på samme måde, hvis vi vil have Danmark tilbage

Lobbyisme er selvfølgelig ikke i sig selv dårligt. Alle skal høres. Det kan være frugtbart for politikere at mødes og snakke med aktører fra forskellige brancher. Men det går galt, når enkelte brancher bliver så magtfulde, at de i praksis er med til at regulere sig selv.

I klimapartiet Momentum mener vi, at lobbyisterne skal smides ud af beslutningslokalerne. Lidt ligesom vi gjorde med tobakslobbyisterne. Ifølge FN’s traktat om tobakskontrol bør det være strengt forbudt for regeringer at mødes med tobakslobbyister. Traktaten blev vedtaget, fordi man erkendte, at tobaksindustrien i årtier havde manipuleret forskere, videnskab og politiske beslutningstagere for at undgå regulering. Det samme gør sig gældende på landbrugsområdet. Tiden er kommet til at sætte griselobbyisterne stolen for døren på samme måde, hvis vi vil have Danmark tilbage.

Vi ser i disse dage en række virkelig gode landbrugsudspil fra f.eks. Danmarks Naturfredningsforening, Enhedslisten og Veganerpartiet m.fl. Gennemarbejdede politiske udspil med fornuftige forslag og beregninger. Men det er alt sammen spildt arbejde. Fordi intet af det vil blive gennemført.

Vi kan ikke forvente ordentlig, fornuftsbaseret landbrugspolitik, som tager hensyn til hele Danmark, så længe lobbyen sidder tungt på alle beslutningerne, og de ansvarlige ministre bare ser frem til at komme over på Axelborg til en fed hyre

Og det skyldes, at politik ikke er baseret på viden og logik. Landbrugspolitik er baseret på penge og indflydelse. Og pengene flyder fra kødindustriens lobbyister til de politiske partier. Helt konkret er det desværre sådan, at landbrugslobbyen kan købe sig til økonomisk og politisk støtte, og at de kan købe sig til, at politikere ignorerer viden om landbrugsområdet.

Hvis vi vil have ordentlig landbrugspolitik, skal vi med andre ord starte et helt andet sted end med flotte, seriøse, gennemberegnede udspil. Vi skal sparke kødslobbyisterne ud af beslutningslokalerne og nedlægge griserepublikken. Derfor bør vi sortliste griselobbyen, ligesom man gjorde i EU med tobakslobbyen. Det skal være forbudt for ministeren, hans rådgivere, embedsfolk og alle folketingsmedlemmer at mødes med Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og andre stærke lobbyistorganisationer ud over det allermest nødvendige.

Det er den eneste måde, hvorpå vi kan få Danmark tilbage fra den svinende kødindustri, der beslaglægger to tredjedele af vores samlede areal og udleder en tredjedel af samtlige drivhusgasser i Danmark.

Vi skal sætte en kile i svingdøren mellem vores politiske system og lobbyisterne, så de ikke bare veksler lidt mellem arbejde i partierne, i ministerierne og i lobbyen. Vores største partier er fuldstændig inficeret, hvilket tydeligt illustreres af lobbyens ansættelser: Det minder om en bananrepubliks svingdørslobbyisme, når fødevareministerens særlige rådgiver, Søren Andersen, blev hentet direkte fra en toppost i Landbrug & Fødevarer. Eller Venstres partisekretær, der ligeledes kom fra Landbrug & Fødevarer, og før det Venstre. Frem og tilbage igen og igen. Efter sin ministerkarriere blev Venstres Søren Gade direktør i Landbrug & Fødevarer. Og efter ham fulgte Socialdemokratiets Karen Hækkerup, der gik fra at være landbrugsminister til at afløse Søren Gade som direktør bare to år efter.

Vi kan ikke forvente ordentlig, fornuftsbaseret kødpolitik, som tager hensyn til hele Danmark, så længe lobbyen sidder tungt på alle beslutningerne, og de ansvarlige ministre bare ser frem til at komme over på Axelborg til en fed hyre. Som borger i Danmark skal vi have flere muligheder til demokratiske valg end blot at stemme på Landbrug & Fødevarers politik, som den kommer ud af munden på en socialdemokratisk minister, eller Landbrug & Fødevarers politik, som den kommer ud af munden på en Venstre-minister.

Da fødevareminister Rasmus Prehn for nylig indkaldte til stort webinar for at genstarte landbrugsforhandlingerne (eller måske rettere forhale), havde landbrugslobbyisterne mest taletid. Det er jo ikke seriøst, at det erhverv, som vi skal regulere, på den måde er fedtet ind i alle beslutningsfora og styrer dagsordenen.

Vi har brug for ministre, som ikke blot er mikrofonholdere for kødindustrien. Som Venstres Jakob Ellemann-Jensen, der lyder som en landbrugslobbyist, når han udtaler, at »det ville være uanstændigt at stille krav til landbruget, fordi den globale efterspørgsel stiger, og Danmark efter sigende har den mest klimaeffektive landbrugsproduktion«. Det er i sig selv faktuelt forkert. Men hvad værre er, Ellemann forveksler sin rolle som lovgiver med rollen som lobbyist, der skal forsvare landbruget imod politiske krav. Hvis det er hans holdning, bør han ikke sidde i Folketinget. Det er politikerne, som skal tage beslutningerne, også de svære af slagsen.

I griserepublikken Danmark er også vores højere læreanstalter blevet smittet. Således kunne Dagbladet Information for et par år siden afsløre, at Danish Crown og Landbrug & Fødevarer reelt havde skrevet dele af en rapport, der blev udgivet som en forskningsrapport fra Aarhus Universitet og forsøgte at frikende oksekød som klimabelastende. Et andet eksempel er en række offentlige fonde såsom f.eks. promilleafgiftsfondens arbejde og ledelse, der bliver forestået af Landbrug & Fødevarer. Fondens penge kommer fra en årlig bevilling på finansloven. Dvs. dine og mine penge, som forvaltes af Landbrug & Fødevarer.

Men i den danske griserepublik fungerer landbrugspolitikken som i en korrupt bananrepublik, hvor viden, fornuft, moral og logik er fjernet til fordel for penge, magt, lobbyisme og vennetjenester

Det danske politiske system er med andre ord oppe imod en mægtig overmagt, der er velorganiseret og velfinansieret. Landbrug & Fødevarer har 450 medarbejdere ansat, hvilket er mere end 3 per folketingsmedlem. Derudover har de 650 ansatte i deres forskningsafdeling. Der er altså også tale om et magtforhold ude af proportioner.

Vi aner meget lidt om, hvordan de opererer, og hvilke partier de finansierer med hvor meget. Hvorfor vil S og V ikke fortælle vælgerne, hvor meget støtte de får af landbrugslobbyisterne, og hvor tit de mødes og skriver sammen? I andre lande og i Bruxelles er den slags oplysninger selvfølgelig offentligt tilgængelige, fordi alle godt ved, at hvis der ikke er transparens i det politiske system, er det ofte, fordi der er noget, som lugter. Men i den danske griserepublik fungerer landbrugspolitikken som i en korrupt bananrepublik, hvor viden, fornuft, moral og logik er fjernet til fordel for penge, magt, lobbyisme og vennetjenester.

Men transparenspolitik er selvfølgelig slet ikke nok. Det ville være åbent og ærligt, men det ville ikke forhindre lobbyisterne i at få deres vilje. Vi bliver nødt til at tage langt hårdere midler i brug, hvis vi vil have Danmark tilbage fra griselobbyen. Derfor bør vi sparke kødlobbyisterne ud af beslutningslokalerne, så vi har en chance for at regulere erhvervet i hele Danmarks interesse.