Slagt kødindustrien

[Kronik i Berlingske 28. april]

Hvis målet stadig er 1,5 graders opvarmning, så kræver det meget voldsomme politiske indgreb hurtigst muligt. I Momentum vil vi starte med de lavthængende frugter og lave en mink-løsning for hele kødindustrien i morgen. Så har vi løst en stor del af klimakrisen på den korte bane og købt os noget tid til at omstille andre sektorer. 

Theresa Scavenius, talsperson Momentum

Vi står midt i en klimakrise, og vi er nødt til at skære drastisk og hurtigt i vores udledninger af drivhusgasser. Som FN’s Klimapanel formulerede det i 2018, så er der brug for “hurtige, gennemgribende og hidtil usete forandringer i alle aspekter af samfundet”. 

Alligevel ser vi nølen, udskydelse og berøringsangst fra vores politikere, og intet sted er det mere tydeligt end på landbrugsområdet, hvor regeringen helt håbløst ikke tør stille krav. 

I øjeblikket kommer 1/3 af vores udledninger af drivhusgasser fra kødindustrien. Det er fuldstændig urimeligt, uansvarligt, uanstændigt og uholdbart. Hvis kødindustrien udgjorde 1/3 af vores økonomi, kunne det måske forstås. Men kødindustrien udgør langt, langt mindre. 

Hvis målet stadig er 1,5 graders opvarmning, så har vi kun et meget lille CO2-budget at rutte med. Klimalovens 70 pct. (i 2030 ift. 1990) bringer os ikke i mål, og ikke en gang det har regeringen lavet politik for. I stedet bør vi som FN’s Klimapanel tage udgangspunkt i verdens globale CO2-budget, som illustrerer den mængde CO2, som vi har tilbage at udlede, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at begrænse den globale opvarmning.

Hvis vi ønsker at leve op til vores ansvar og stræbe efter at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, så bør vi nedlægge kødindustrien i Danmark. 

Vi bør øjeblikkeligt begrænse produktion af kød til mindre landbrug og andelsejede gårde, hvor vi sætter et lavt loft over antal dyr. Landbrug i Danmark skal kun benytte metoder, der er skånsomme overfor dyr, natur og klimaet. 

Vi har i Momentum intet problem med, at danskerne spiser kød. Men vi må tilbage til en tid, hvor kød var en luksusvare, som man kun fik til højtider. Det lyder måske ekstremt, men det er faktisk det modsatte. Det er ansvarlig politik, hvis man forstår, at vi ikke kan udlede flere drivhusgasser uden at risikere såkaldte tipping points, og hvor stor en del af vores samlede udledninger, som kommer fra landbruget. 

Det er i virkeligheden ret simpelt. Vi skal skære drastisk og hurtigt, så hvad vil vi helst undvære? Hvor er de lavthængende frugter, vi skal plukke med det samme? Kødindustrien er oplagt at gribe ind overfor af en række årsager. 

Vores energiinfrastruktur er stadig fossilt baseret, og vi skal i gang med at omstille den. Men uanset hvor hurtigt vi kan nå at sætte vindmøller op, kan vi ikke gøre det i morgen. Og desuden er udfordringen, at produktionen af vindmøller selvfølgelig også har en CO2-udledning. Derfor kræver det, at vi har et CO2-budget til at lave den grønne omstilling. Det samme gælder transport, sundhedsvæsen, uddannelser, boliger og andre områder, hvor det kræver tid og CO2 at omstille.

I modsætning til dette kan vi godt undvære vores kødproduktion i morgen. Det er ikke vigtigt for menneskers liv at spise kød hver dag, som de fleste af os gør lige nu. Det er muligt, at det følelsesmæssigt vil være hårdt, og at mange skal bruge lidt tid på at vænne sig til at lave nye retter til børnene. 

Men alt andet lige er det en lille pris at betale. Konsekvenser af at gøre ingenting er meget værre. De er udførligt beskrevet i en voksende bunke af videnskabelige rapporter, der detaljeret gennemgår konsekvenserne af en verden, der er 2-3-4-5 grader varmere, og det er ikke kønt. Og økonomisk set er det billigere at begrænse opvarmningen til 1,5 grader. 

At lukke den industrielle kødproduktionen i Danmark er selvfølgelig ikke ligetil. I den første tid vil danskere stadig kunne importere kød eller handle i Tyskland, men det vil være dårlig stil, usolidarisk og mangel på samfundssind. Lidt ligesom at flyve til Dubai, når resten af Danmark er under lock down.

Men selvom vi rykker først i Danmark, så vil Tyskland og andre lande også snart være tvunget ud i lignende løsninger. De vil også skulle skære drastisk på kødproduktionen og derfor nok begrænse salget til danske svineturister.

Når vi begrænser udbuddet af kød vil der selvfølgelig opstå mangel. Priserne vil stige, og så vil kun rige danskere have råd til bøffer og pølser. Det gælder i øvrigt ikke kun kød men alle drivhusgasbelastende produkter, som i de kommende år vil blive hastigt dyrere og dyrere. 

Derfor vil vi i Momentum rationere borgernes CO2-forbrug, ikke kun kød, således at alle selv kan vælge, om de vil bruge deres årlige ration af CO2 på kød eller andre ting såsom flyrejser. Mængden af CO2 vi kan udlede er begrænset, og vi mener, at begrænsede ressourcer skal fordeles rimeligt og ikke på markedsvilkår. Lidt ligesom vi gjorde med coronavacciner, som blev fordelt efter behov og ikke bare sat til salg til højestbydende.

Vi ved godt, det lyder som noget fra 2. Verdenskrig. Det lyder fjernt og overdrevet, og vi havde da heller ikke haft behov for at benytte så drastiske midler, hvis vores politikere havde håndteret klimakrisen for 30-40 år siden. Men vi har spildt tiden og udledt mere CO2 siden 1990 end i hele menneskets historie før det. Vi har bragt kloden på randen af klimakaos i verdenshistoriens største forbrugsfest med flyrejser, fladskærme og bøffer til alle. I hvert fald os i det rige Vesten. Men nu skal bæltet spændes gevaldigt ind. Der skal ryddes op efter svineriet.

En anden vigtig årsag til at starte med kødindustrien er, at metan (og lattergas) på den korte bane er 120 gange kraftigere og dermed mere skadelig end CO2 fra biler og fossile brændsler. 

Det betyder, at vi hurtigt kan reducere vores udledninger kraftigt, hvis vi får nedlagt kødindustrien. Greenpeace har udregnet, at hvis vi tager udgangspunkt i et 20 års perspektiv (i stedet for det gængse 100 års perspektiv), så står kødindustrien for 40 pct. af vores udledninger. Det skyldes, at metan kun er i atmosfæren i ca 12 år, mens CO2 forbliver i atmosfæren i mange hundrede år. Vi kan derfor købe os lidt tid til at lave en 100 pct. udfasning af den sorte infrastruktur til fordel for en grøn. 

Selvfølgelig bliver det dyrt at lukke kødindustrien i Danmark. Ifølge nogle beregninger vil den samlede beskæftigelse og nationalindkomst i Danmark falde med ca. 3,5 procent. Det er et stort fald, men til sammenligning oplevede Danmark under krisen 2008-2009 et fald i nationalproduktet på ca. 5 procent. Det overlevede vi trods alt. 

Og hertil kommer, at der vil være mange nye arbejdspladser i det lavintensive landbrug. Og nye forretningsmodeller vil opstå omkring køderstatningsprodukter og nye plantebaserede fødevarer. En nedlukning kan faktisk være med til at genskabe nogle af de ca. 200.000 arbejdspladser, som er blevet mistet til effektiviseringer og automatiseringer siden 1960.

Disse beregninger skal modregnes alle de negative eksternaliteter, som kødindustrien derudover påfører natur, miljø og mennesker. Tænk på alt det, vi ville få tilbage: Frodig og mangfoldig dansk natur, fugle og insekter i stedet for mark efter mark med monokultur og stank af gylle. Og endelig den klimaregning, der kommer, hvis vi ikke håndterer klimakrisen, men blot afventer at konsekvenserne rammer Danmark i årene fremover. 

Nedlukningen af minkerhvervet i Danmark medførte ekstremt store erstatninger. På samme måde skal vi også forholde os til prisen for at lukke et stort erhverv som kødindustrien. Det bliver selvfølgelig dyrt, men hvis coronakrisen har lært os én ting, så er det, at vi kan finde penge til at håndtere kriser, hvis det er billigere at handle nu end senere. 

Og apropos coronakrisen, så løber vi som samfund en ekstrem stor risiko for, at den næste epidemi kommer fra vores kødindustri. Hvis vi stillede politisk krav om, at regningen for en eventuel ny virus fra kødindustrien selvfølgelig også skulle betales af kødindustrien og ikke skatteyderne, så ville de nok have meget svært ved at finde et forsikringsselskab, der ville tegne den police. Men alligevel har vi i Danmark besluttet at løbe den ekstreme risiko i stedet for at lukke produktionen ned. Det er ekstremt uansvarligt og kan ende med at blive meget dyrt.

Vi har et ansvar for klimakrisen, der bliver værre dag for dag. Vi kan vælge at ignorere det, eller vi kan leve op til vores moralske ansvar som borgere i et af verdens rigeste og mest velfungerende lande, der har en mulighed for at gå forrest. Hvis vi mener 1,5 grader alvorligt, så kræver det meget store politiske indgreb. Det kræver en minkløsning i dansk kødindustri. Hvis vi vil være et ægte grønt foregangsland, så skal vi gå forrest og ikke allerbagerst. At lukke den animalske industriproduktion, der står for minimum 1/3 af vores samlede udledninger, er egentlig ikke en svær beslutning. Det er det eneste ansvarlige.