Theresa Scavenius: Vi skal have evnen tilbage til at forestille os en radikalt anderledes verden

Kommentar af Theresa Scavenius bragt i RÆSON

JEG BOEDE ENGANG i en andelsforening i København, hvor sandet i børnenes legeområde ikke var blevet skiftet i ti år. Forældrene var nervøse for at lade børnene lege i sandet, fordi der var byggestøv, forurening fra vejene og kattepis i det. Da jeg så selv fik børn, forstod jeg ikke, hvorfor sandet ikke blot blev skiftet ud. Ingen kunne vel have noget imod at børnene havde rent sand? Da jeg snakkede med de andre forældre, fandt jeg ud af, at forældrene havde opgivet det, fordi der sad en bestyrelsesformand, som var ligeglad.

Det var hér min følelse af uretfærdighed og af at “det kan ikke passe” vågnede. Jeg havde i flere år siddet med gardinerne trukket for vinduerne og skrevet ph.d., og havde helt glemt at forholde mig til, hvordan verden udenfor mit vindue så ud, selvom min ph.d. netop handlede om global uretfærdighed og manglende kollektivt ansvar.

Forældrenes første reaktion var, at det kunne jeg lige så godt droppe. Det kunne ikke lade sig gøre. Men jeg stillede op til bestyrelsen og blev valgt ind. Og så begyndte der en kamp om at få afsat formanden, og for at overbevise de andre bestyrelsesmedlemmer om, at tingene kunne være anderledes. Få dem til at forestille sig, at vi kan faktisk kunne få skiftet sandet ud, hvis blot vi ville. At det slet ikke var så svært. Og inden for nogle få måneder kom der en stor lastbil med tonsvis af frisk sand.

Jeg fortæller historien som eksempel på, at mere kræver det faktisk ikke, hvis man vil lave tingene om: at blive valgt ind i de relevante magtfora og så få truffet de rigtige beslutninger. Det er det, vi gør med klimapartiet Momentum.

Jeg ved godt, at mange af jer er trætte af at høre om klima. At klima er blevet din evige dårlige samvittighed, som når du har glemt at skrive tak for en gave eller ringe til din nevø på hans fødselsdag. Eller den slags hvor du konstant minder dig selv om, at der er noget du burde gøre, men bare aldrig lige får gjort det.

Jeg ved godt, at de fleste synes, klimaet er noget, man skal være bekymret for. Men samtidig alligevel ikke har forstået, hvorfor det skulle være så vigtigt.

Jeg ved godt, at de fleste tænker, at selv hvis det var så alvorligt, som de siger, så er det umuligt at forestille sig, at verden kunne være radikalt anderledes.

Mange undrer sig sikkert også over, hvorfor vi i Momentum bliver ved med at forsøge at påvirke politik, når det ser håbløst ud. Hvorfor slider I jer selv op i en kamp, som ikke kan vindes? Hvorfor laver I et nyt parti i en tid, hvor vi alle er trætte af politik og politikere?

Årsagen er den simple, at alle borgere i øjeblikket bliver snydt. Med det mener jeg, at politikerne fortæller jer alle sammen, at vores samfund og økonomi ikke kan være anderledes, selvom det er løgn, fordi de hver dag sidder og gør krisen værre og værre. De graver hullet større, så det bliver endnu sværere at komme op af det. Og det kan måles på, at den globale CO2-udledning stadig stiger og stiger hver eneste dag.

Så hvis du undrer dig over, hvorfor jeg er så sur, vred og indigneret, og hvorfor jeg insisterer på at sige de samme ting igen og igen, så skyldes det uretfærdigheden.

Jeg synes det er uretfærdigt, at du skal blive snydt og miste evnen til at forestille dig, at vores samfund kunne være anderledes, når jeg ved, at det kunne det sagtens, for det er politikerne, der er ansvarlige for, at det bliver værre dag for dag.

Jeg synes det er uretfærdigt, at nogle magtfulde mennesker i ledelsen af de store klimabelastende industrier skal have lov til at stjæle vores natur, klima og klode fra os. Når jeg ved, at politikerne bare kunne sætte dem stolen for døren, og skabe et samfund, hvor mennesker, dyr, natur og klima er i balance.

Så jeg har startet et parti, fordi jeg ved, at politik kan mere. For at du skal kunne forestille dig, at politikere rent faktisk kan tage ansvar. Så dine børn og børnebørn kan få en fremtid uden bekymringer. Uden dårlig samvittighed. En fremtid uden klaustrofobisk stress over verdens elendighed.

Du skal kunne forestille dig en fremtid, hvor du lever i et samfund, hvor du igen er stolt af dit land og dine politikere. Fordi samfundet både sikrer udsatte mennesker ordentlige vilkår, skaber gode uddannelsesmuligheder og sikrer, at dine børn kan indånde ren luft og drikke rent vand, og at deres efterkommere bor på en bæredygtig planet.

Klimakrisen kræver et helt nyt blik på det parlamentariske system og på, hvad politik kan. Krisen kræver, at vi genfinder troen på, at demokratisk valgte politikere faktisk har suveræniteten og legitimiteten til at træffe de politiske beslutninger, der er nødvendige i en situation som den krise, vi står i. Ja, det lyder ekstremt, når vi foreslår at lukke kødindustrien. Men det er på landbrugsområdet faktisk bare det, som det kræver, hvis vi vil undgå alle de skrækscenarier, som klimakrisen rummer. Dertil kommer lignende politikker i alle de andre sektorer, som belaster CO2-budgettet.

Politik er nemlig noget mærkeligt noget. På den en side virker det så langt væk og domineret af fjerne interesser, fordummende populisme og autoritær magtcentralisering. I størstedelen af verden rådner politiske modstandere op i fængsler, og den nuværende vej imod mindre demokrati, mindre frihed og en mindre bæredygtig klode synes derfor umulig at stoppe.

Men på den anden side er politik i Danmark stadig meget tæt på. Som borger i Danmark har vi stadig retten og muligheden for at ytre os, være kritiske overfor regeringen og stille op til parlamentet og danne nye partier. Så længe vi har de grundlovssikrede rettigheder, synes jeg, det er vores pligt ikke blot at sætte os med hænderne i skødet og acceptere, at nu skal vi forberede os på en 3°C varmere verden med alle de risici, der er forbundet med dette. Men hvilken forskel gør det, kan man spørge? Verden er jo i forvejen fyldt med ondskab, menneskelig lidelser, og børn der vokser op til en usikker fremtid.

Det som jeg gerne vil have, at du forstår, er, at det er de samme politiske kræfter, som skaber ekstrem og absurd global ulighed og uretfærdighed, som med alle midler forhindrer en grøn omstilling af hele vores fossile økonomi.

Både klimapolitik og mere lighed i verden er et spørgsmål om politisk magt. Klimapolitik kræver, at vi fravrister de store fossile giganter deres magt over vores liv og vores ressourcer, og deres kvælertag på de politiske institutioner.

Det er rent faktisk meget få mennesker, som i øjeblikket smadrer vores samfund og vores klode. Det er dem, som håndterer flygtningebørn i Syrien på en skammelig og sørgelig måde, som korrumperer vores vidensinstitutioner og universiteter, forurener vores drikkevand og skaber en katastrofal klimakrise. Nemlig de få, som ikke er interesseret i retfærdighed. Jeg har kaldt dette for the tragedy of the few i min ph.d.

For mig er valget ikke så svært. Jeg kan ikke blot sidde med hænderne i skødet, og sige, ja jeg vidste det godt, men gjorde ikke noget. Det er ikke moralsk muligt.

Jeg har derfor sammen med andre stiftet partiet Momentum med den mission i første omgang at gøre dig og alle andre opmærksom på, at du i øjeblikket bliver snydt og bedraget. Min mission er, at du opdager, at dit liv og dine børns liv bliver dårligere, fordi politikere der har ladet sig korrumpere, stjæler dit rene drikkevand, din rene luft, og den bæredygtige klode, vi burde leve på.

Når du opdager det, så regner jeg med, at du bliver lige så vred som mig over, at disse få mennesker, der sidder i toppen af samfundet og tjener millioner på at smadre vores liv, skal have lov til det.

Personligt har jeg svært ved at leve i en verden med så meget uretfærdighed. Svært ved at acceptere, at politikerne tvinger os til at stå midt i et moralsk kollaps, som vi som enkelte borgere er ude af stand til at sige fra overfor. Jeg gider ikke skade klimaet eller børn på den anden side af jorden, blot fordi jeg skal have tøj på kroppen. Jeg gider ikke leve i en verden, hvor jeg ikke kan være sikker på, at jeg giver mine børn rent drikkevand, fordi nogle usle politikere giver landbruget lov til at hælde farlige kemikalier i det.

Så hvis du undrer dig over, at vi har brug for et grønt klimaparti i Danmark, så er det derfor. Og fordi jeg ved, at vi er nogen, som kan finde ud af at lave en bedre lovgivning. Jeg ved, at din og min verden kan være anderledes.

Derfor er vores udfordring i dag ikke blot de store fossile giganter. Det er også at styrke din tro på, at vi som borgere i fællesskab selv kan bestemme, hvordan vi synes vores samfund skal være.

Det kræver faktisk meget lidt i et af verdens bedste demokratier som det danske. I første omgang kræver det 20.000 vælgererklæringer at få lov at stille op til Folketingsvalget.