Hvor går Enhedslistens grønne linjer?

Belært af erfaringerne under Helle Thorning har Enhedslisten formuleret en række røde linjer, som de ikke vil krydse. Men det lader til, at partiet glemte at tænke på de grønne linjer

Kommentar af Theresa Scavenius og Mikkel Bahl, bragt i Altinget

Dagen efter offentliggørelsen af IPCC’s monumentale klimarapport præsenterede Enhedslisten sit politiske program for efteråret på et pressemøde. Det startede med fokus på velfærd. Gratis tandpleje, rettigheder til fødende og handicappede og den slags.

Klimapolitikken blev selvfølgelig også nævnt, men havde slet ikke en så fremtrædende rolle som velfærd og ulighed. Det var også tydeligt, da politisk ordfører Mai Villadsen op til præsentationen igen truede med at vælte regeringen, hvis ikke socialdemokraterne leverer på ydelser til børnefamilier.

"Vi risikerer helt sikkert at stille et mistillidsvotum til regeringen, hvis ikke der bliver fundet en ordentlig løsning på det," sagde Mai Villadsen og gentog dermed truslen fra tidligere på året.

Regeringen ønsker et bredt forlig på området, men også her advarer Enhedslistens Mai Villadsen meget tydeligt.

"Det vil være så eklatant et løftebrud fra regeringen, at den risikerer et valg," sagde hun til Jyllands-Posten tidligere i år.

Rød-grøn - i den rækkefølge

Vi nævner timingen lige oven i IPCC’s nye rapport, fordi det undrede os. Som politiker har du ikke mange muligheder for virkelig at sætte klimaet på dagsordenen, men når IPCC udgiver en ny rapport, så står alle landets journalister klar til at høre, hvad du vil gøre for at redde verden.

Og ja, her valgte Enhedslisten altså at flytte fokus. Mens vi andre stadig var blæst bagover af endnu en dyster klimarapport med konklusioner, man næsten ikke kan rumme som menneske, så var Enhedslisten altså allerede videre og i gang med snakke om gratis tandpleje og velfærd. Og det er jo også fint. Et socialistisk parti skal kæmpe for samfundets svageste og vores velfærdsmodel, når nu socialdemokraterne ikke gør det. Det kan vi kun støtte.

Men lige der, dagen efter IPCC’s nye rapport, blev det altså meget tydeligt, at Enhedslisten bare ikke prioriterer klimaet højt nok. De er rød-grønne - i den rækkefølge - og det tror vi ikke engang, de vil modsætte sig. I praksis betyder det dog åbenlyst, at det grønne ryger temmelig langt ned af dagsordenen for dem.

Gælder skam også klimaet

Enhedslisten er nok ikke helt enig i, at de ikke tager det grønne seriøst. De vil helt sikkert hævde, at de skam også truer Mette Frederiksen med valg, hvis hun ikke lever op til klimaløfterne i forståelsespapiret. Og det er da også rigtigt. Politisk ordfører Mai Villadsen udtalte samtidig til Ritzau:

"For at vi kan retfærdiggøre, at de sidder på vores mandater, skal vi selvfølgelig også have det, vi er blevet lovet. Det gælder ydelser, og det gælder klimaet. Det er i virkeligheden ret banalt," sagde Mai Villadsen.

Enhedslisten truer altså regeringen med mistillidsvotum, hvis ikke der bliver leveret på både det røde og det grønne område. Men hvor den røde trussel er meget konkret og kontant, så er det lidt sværere at gennemskue, hvor Enhedslisten grønne linjer går.

Hvor går jeres grønne linjer?

Så kære Enhedslisten, hvor går jeres grønne linjer? I har en mulighed for at presse regeringen, som sidder på jeres mandater, men de seneste to år er I sammen med de øvrige støttepartier blevet kørt fuldstændigt over. I har jublet over aftaler, som, I nu bagefter har fundet ud af, er så dårlige, at I vil have dem genåbnet.

I er meget klare på jeres røde linjer, men hvor går de grønne? Hvordan vurderer I, om regeringen lever op til "det I er blevet lovet"? Hvad skal der til for, at I trækker støtten?

Er det, at jeres regering insisterer på at lave klimapolitiske aftaler med de borgerlige? Nå nej, det har I accepteret som grundpræmis på klimaområdet, selvom I truer med valg, hvis det sker på kontanthjælpsområdet.

Er det politiske forhandlinger, hvor regeringen tilbageholder og manipulerer med tal for udledninger? Nå nej, det har I også accepteret.

⁠Er det, at regeringen fortsat ikke har fremlagt et samlet CO2-budget for Danmark, så det er umuligt at gennemskue sammenhængen mellem de enkelte dele af de klimapolitiske forhandlinger? Nå nej, det har I også accepteret.

Er det utilstrækkelige aftaler, der ikke holder Danmark inden for CO2-budgettet? Nå nej, det har I også skrevet under på.

Vi er oprigtigt nysgerrige. Hvad skal der egentlig til, før I stiller konkrete grønne krav og truer med mistillidsvotum, som I lige har gjort med ydelser til børnefamilier? Hvor går jeres grønne linjer?